Oplevelser og Inspiration

Derfor er gåture så sunde for dig

Det er blevet rigtig populært at gå tur i naturen, men hvad er det egentlig ved gåture, som er så godt for os? I en verden med så mange muligheder inden for underholdning, kan det virke mærkeligt, at så mange mennesker får nydelse ud af at gå tur i naturen, men der er faktisk mening med galskaben.

Tag ud i naturen

Naturen var menneskehedens første hjem, så det giver egentlig god mening, at mange af os søger tilbage dertil. Selvom det var vores forfædre, og ikke os selv, der først fandt sig selv i naturen, har vi stadig et stort behov for at være i naturen i dag. Vi har udviklet vores omverden meget hurtigere end vi har udviklet os selv, så vi har stadig behov og instinkter, som ikke nødvendigvis er tilsvarende til den verden, som vi lever i nu. Heldigvis kan behovet for naturen ofte blive stillet med at gå tur i naturen, så det er en mulighed, vi bør tage, og som vi bør nyde.

Et uforstyrret sind

Naturen bringer ro til vores sind på en måde, som ingen andre ting kan genskabe. Der er nok flere grunde til det, men én af de grunde er baseret på manglen på forstyrrelser i naturen. Når du vælger at gå tur i naturen, vælger du en stille stund, hvor du bare er dig selv omgivet af grønt. Der er ingen notifikationer eller skærme, der kræver din opmærksomhed, og du kan bare nyde nuet et kort øjeblik. Der er ingen distraktioner, og dine tanker kan frit suse rundt i dit sind. Det vil ikke være helt forkert at sammenligne det med meditation; der er uden tvivl flere fællesnævnere imellem de to aktiviteter.

gåture

Bevægelse for kroppen

Derudover er gåture i naturen også sunde for os, fordi det er en form for motion. Kroppen vil altid have brug for bevægelse, og gåture er en meget behagelig måde at opnå det på. Det styrker flere forskellige muskelgrupper i kroppen; ikke kun benene. Det kan for eksempel være godt for din ryg, især hvis du sidder meget ned i din hverdag. Derudover kan gåture også hjælpe dig, hvis du gerne vil sove bedre om natten. Det tæller jo som bevægelse og aktivitet, uanset hvor langsomt eller hvor hurtigt du går.

Tag en ven med ud for at gå en tur i naturen

Hvad kan gøre en gåtur endnu bedre? Det kan godt selskab. Du kan tage en ven under armen, og så kan din gåtur blive en sand hyggestund. Du bestemmer selv om det skal være en kammerat på to eller fire ben; din hund skal jo trods alt luftes, og har du ikke selv hund, kender du måske en, hvor du kan hjælpe med at lufte deres.

Nyd naturen

Naturen er noget, vi nemt tager for givet, men når du går en tur udenfor, drager du alligevel meget nytte af dens fordele. Når du går tur, får du ro i sindet, du gør noget godt for din krop, og du kan forvente at komme i bedre humør af det. Hvad mere kan man ønske sig af så simpel en aktivitet?