Oplevelser og Inspiration

Tag din familie med ud i naturen

Vil du gerne tilbringe mere fritid med familien? Tag dem i hånden, og tag dem med udenfor. I en verden fyldt med teknologi og distraktioner, er det vigtigt at slappe af og nyde naturen engang imellem. Lær dine børn om den verden, der findes udenfor skærmen.

Kvalitetstid med familien

Mennesker er sociale dyr, og vores tætteste fællesskaber har stort set altid bestået af vores familie. Selvom vi lever i en meget anderledes verden end vores forfædre, har vi stadig mange af de samme behov og instinkter. Behovet for at tilbringe tid med mennesker, vi elsker, ligger simpelthen i vores natur, og vi kan blive triste og ensomme, hvis det behov ikke bliver opfyldt. Man er ikke kun sammen med sin familie for børnenes skyld, men også for sin egen; I har nemlig alle sammen brug for fritid med familien.

Gå en tur i skoven

Hvad kan I lave udenfor? En af de mest populære aktiviteter er noget så simpelt som gåture i skoven. Danmark er et utroligt sikkert land; vi har stort set ingen rovdyr, så du kan trygt tage børnene med på tur. Der er meget, man kan se og lære i en skov, og I kan opleve meget, bare ved at holde jer på stierne. I kan eventuelt tage et tæppe og en bid mad med, så I kan have en hyggelig skovtur sammen. I kan gøre det til en tradition; så vil dine børn altid kunne mindes den fritid med familien, og de vil måske bringe traditionen videre selv.

udendørs

Byg en hule

I kan også lade kreativitet vælge og bygge en hule sammen. Det er noget, der er super hyggeligt, og når du er med til det, vil det være meget mere sikkert, end hvis børnene gjorde det alene. Der findes mange måder at bygge hule på; det kan gøres med store grene med blade i skoven, så de former en form for tipi, det kan gøres med både grene og tæpper i baghaven, eller I kan være mere ambitiøse og bygge et træhus. Det vil være noget, der både vil være lærerigt og sjovt for dine børn; børn elsker at tilbringe fritid med familien.

Pluk bær eller svampe

Hvis børnene er ovre den alder, hvor de putter alting i munden, kan du tage dem med ud og nyde naturens afgrøder. Hvis der er sæson for det, kan I nemt finde vilde bær, der kan renses, når I kommer hjem, og spises friske eller laves om til syltetøj. Hvis du er frisk på en lidt større udfordring, kan du researche danske svampe, og så kan I samle svampe sammen om efteråret. Husk dog at være forsigtige; som du ved, kan svampe godt være giftige, så det er vigtigt, at du holder skarpt øje med børnene under denne aktivitet.

Fritid med familien

Det er fantastisk at tilbringe noget kvalitetstid og fritid med familien, og det bliver kun bedre, når det foregår i naturen. Udnyt det, de forskellige årstider giver mulighed for. Find dit indre legebarn frem, og nyd alt det, som naturen kan byde på.